Drengene fra Nickle af Colson Whitehead – boganbefaling

Det er den bedste og letteste måde jeg kan få tilfredsstillet min købetrang på er ved at købe en ny bog. Det kan være meget tilfældigt hvad der lige er årsagen til at jeg vælger en bog; direkte anbefaling, flot bogomslag, tilbud eller en forfatter jeg tidligere har læst.

Jeg købte denne bog fordi den er skrevet af Colson Whitehead. Jeg vidste, at den kun kunne blive god om ikke andet oplysende.
Han er forfatter til bogen Den Underjordiske Jernbane, som er en af mine yndlingsbøger. Den læste jeg for nogle år siden da jeg sad i flyveren til Madrid (min første rejse helt alene). Historien er barsk, men ægte. Det samme er historien om Drengene fra Nickel.

Colson Whitehead belyser raceproblematikken og skildre hvad undertrykkelse og ydmygelse gør ved en befolkning – et menneske. Han er kendt for at skrive om undertrykkelse af de sorte i USA. Både historisk og i nutiden.

Drengene fra Nickel handler om Elwood Curtis, der bliver sendt til opdragelsesanstalten Nickel Academy. Nickel Academy er et fiktivt sted, men inspireret af virkelige hændelser fra en drengeskole i Florida, hvor et hold af arkæologistuderende i 2012 udgravede skolens hemmelige kirkegård og fandt 81 drengelig.

Elwood er en dreng, der i tiden inden Nickel er pligtopfyldende og fascineret af  Dr. Martin Luther King. Han ønsker, i en fredelig ånd, at kæmpe for de sorte amerikaneres rettigheder og har en tro på at tingene kan ændre sig. Han har drømme om at starte på college, men bliver uretfærdigt dømt for biltyveri og skal afsone sin straf på Nickel. Bogen skildre en forfærdelig hverdag på en hierarkisk og farveopdelt skole. Der er strenge regler, forskelsbehandling, isolation og psykisk og fysisk vold. Bogen tager i slutningen en, for mig, uventet drejning.

Colson Whitehead skriver virkelig godt. Han formår at tegne meget præcise billeder af karaktererne, hændelserne og omgivelserne i USA i 60’erne.
Historien om Elwood er forfærdelig. Beskrivelserne af hvad han og de andre drenge bliver udsat for er næsten for meget.
Men værst er nok beskrivelsen af hvordan troen og håbet langsomt bliver taget fra ham.

Det er virkelighed.

God fornøjelse og god påske!

Julie