1Q84 af Haruki Murakami – Boganbefaling

1Q84 er et romanværk af Haruki Murakami opdelt i 3 bind. Jeg har købt en boks med den samlede triologi.

Bog 1

Fortællingen er bygget op omkring to hovedpersoner, Aomame og Tengo. Her bliver man introduceret for hver deres liv, som udspiller sig i et surrealistiske univers. Alle kapitler har overskrifter, som fremhæver en handling der forekommer i afsnittet. Generelt er det en fortælling, hvor man virkelig bliver i tvivl om hvorvidt det bare er spøjse ordspil eller om der ligger noget dybt bag.

Da jeg havde læst omkring halvdelen af bogen gik det op for mig, at der er lavet en film om Mette Holm, som er den oversætter, der har oversat de fleste af Murakamis bøger til dansk. Den hedder Dreaming Murakami og giver en virkelig god beskrivelse af hans univers, hans skrivestil, den japanske kultur mv. Jeg læser efterfølgende med en meget større forståelse.

Aomame er en 30-årig kvinde, der opdager, at hun kan gå ind i et andet univers. Her er der to måner – den ene kalder hun 1Q84 (det foregår i 1984). Aomame underviser i kampsport og dræber kvindeundertrykkende mænd i sin fritid.

Tengo er en indelukket matematiklærer med forfatterdrømme. Han bliver bedt om, at omskrive en 17-årig piges, Fuakeris, historie Luftpuppen, som er blevet indsendt til en debutantkonkurrence. Han opdager hurtigt, at den ordblinde Fuakeri ikke selv har skrevet historien og at hun har en helt særlig fortid.

De to hovedpersoner befinder sig i starten meget langt fra hinanden. Men jo længere ind i fortællingen man kommer jo flere fællesnævnere dukker der op. Fortællingen om de to hovedpersoners liv begynder tilsammen at danne en fælles historie. De trues begge af kræfter, de ikke forstår størrelsen af og de bliver begge forfulgt af mennesker, de ikke kender. Dette omfatter specielle bipersoner, sekter og fortællinger om “Little People”.

Jeg er virkelig draget af dette mystiske univers. Murakami skriver på sin helt egen måde og er nogen gange så beskrivende, at man næsten glemmer hvad det handler om.

Jeg har normalt for vane, at læse en anden bog af en anden genre inden jeg går igang med næste bog i en serie. Dette for ikke at blande for meget rundt i det hele og for ikke at køre død i den samme genre. Men denne gang har jeg valgt at læse dem direkte efter hinanden og blive i Murakamis univers. Måske mest fordi jeg ikke kan lade være…. Det er svært præcis at forklare hvorfor jeg er så imponeret, men jeg kan virkelig godt lide den måde historien sætter gang i mine tanker og fantasi.

Jeg har det næsten som om jeg er igang med at løse en gåde.. 🙂

Billedet afslører hvor opslugt jeg er af historien… Jeg sætter mærker – både med og uden fri vilje.

Bog 2 

I bog 2 kommer man tættere ind på både Aomame og Tengo. Samtidig kommer de to også tættere på hinanden. Aomame fuldfører sit drab på “lederen” af kulten og acceptere at forsvinde og skifte ansigt. Det bliver samtidig afsløret at Fuakeri, den unge forfatter, er barn af denne leder og at hun er blevet misbrugt som barn. Luftpubben er hendes fortælling og beskrivelse af sin virkelighed. Det er i denne fortælling hvor Little People spinder luftpubber og hvor der er to måner. Tengo opholder sig det meste af tiden sammen med Fuakeri og derpå får de to hovedpersoner mere og mere med hinanden at gøre gennem historien. I de sidste kapitler er Aomame og Tengo meget tæt på hinanden og Tengo træder ind i samme verden med de to måner. En verden som han selv har været med til at skabe da han omskrev Fuakeris historie.  !?!

Det er meget svært, at give en klar og forståelig gengivelse af fortællingens pointer. Igen bliver man revet rundt i forskellige retninger og der er rigtig meget som er overladt til fortolkning. Jeg har svært ved at skelne mellem hvornår man er i den rigtige verden og hvornår man er i 1Q84.

Men det er også noget af det som gør det hele så spændende!

Bog 3 

I bog 3 bliver man præsenteret for privatdetektiven Hr. Ushikawa. Han er blevet hyret af sekten Sakigake til at finde frem til den person som dræbte lederen. I denne søgen kommer han nærmere Tengo, som uvist befinder sig tæt på Aomame. Aomame ser Ushikawa og han ender med at blive afsløret og dræbt af de folk som hyrede Aomame. På denne måde kommer de to hovedpersoner tættere på hinanden.

Aomame når ikke at “skifte ansigt”, men gemmer sig gennem hele bogen i den lejlighed som hendes “arbejdsgiver” har sørget for. Aomame er blevet gravid på uforklarlig vis. Det blev hun den nat hun dræbte lederen og hun er sikker på at det er Tengo som er far til barnet.

Tengo vågner op en nat og opdager at han har samleje med Fuakeri. Det beskrives som en form for trance og det viser sig til slut i bogen, at de to hændelser sker samme nat. Fuakeri har boet hos Tengo, men forsvinder ud af billedet en dag hvor han er bortrejst og er derefter faktisk ude af historien. Man får et indtryk af, at hendes opgave var at føre hovedpersonerne sammen.

Tengo tager væk fra byen for at besøge sin far, som ligger for døden. Han har aldrig haft et tæt forhold til ham, men får pludselig et behov for at være der. Han beskriver det, som en tur til kattenes by.

Til slut i bogen bliver man gjort opmærksom på, at Tengo og Aomame begge er bevidste om den verden med de to måner. “Vi kalder denne verden hver sit navn, tænker Aomame. Jeg kalder den for 1Q84, og han kalder den for Kattenes by, men vi mener det samme. (s.363)” 

I de sidste kapitler finder Aomame og Tengo hinanden. Det er første gang i historien at man bliver introduceret for utvivlsom kærlighed.  Jeg tænker, hvorfor faen skal vejen til lykke være så lang og besværlig… Men, det var jo spændende..!
Selvom alting giver mere mening i bog 3 så sidder jeg stadig tilbage med en følelse af at der er en masse ting som jeg ikke forstår.  Og jeg er da helt sikker på, at denne opremsning kun skaber dyb forvirring.

Men når det så er sagt, så er det en af de mest spændende og eftertænksomme værker jeg nogensinde har læst. Det er helt sikkert en historie, som jeg altid vil huske.

Læs den!

Julie