Fluesmækker / Flammesværd - Vriesea

Solopgang af Victoria Hislop – Boganbefaling

Solopgang af Victorie Hislop handler om Famagusta på Cypern.

Da jeg var barn, var vi på solferie på Cypern. Det tydeligste minde fra den tur var da vi besøgte en udkigspost, hvorfra man kunne se ind over det, de beskrev som en spøgelsesby. Jeg er ikke sikker på hvor gammel jeg var, men det gjorde indtryk på mig. Jeg har aldrig glemt det! Det var super uhyggeligt og meget virkeligt. En hel by, høje tomme bygninger og bevæbnede mænd langs pigtrådshegn..

Jeg er vild med Victoria Hislop og heldigvis er hendes bøger ofte på tilbudshylden i Bog & Ide.

Da jeg startede på Solopgang gik det op for mig, at Famagusta er den spøgelsesby, som jeg besøgte som barn.

I historien møder man forretningsmanden Savvas, som sammen med sin kone Aphroditi, åbner et populært luksushotel i Famagusta. De har succes og store planer. I kælderen åbner de en natklub, som bestyres af Markos. Man kan fra bogens begyndelse fornemme, at der er nogle spændinger mellem Markos og Aphroditi, som begge kæmper om Savvsas anerkendelse.

Halvvejs igennem bogen bliver Famagusta forvandlet fra et turistparadis til en krigszone og efterfølgende forladt som en spøgelsesby. I et land i konflikt kan forholdene ændre sig fra dag til dag. Dette skildre bogen så godt! Turisterne forsvinder og indbyggerne må flygte for livet, da byen bliver bombet i et Tyrkisk luftangreb. Konflikten mellem landets græske og tyrkiste cyprioter ulmer og befolkningen er opdelt.

I bogen møder vi to familier, som bliver tilbage i Famagusta, af hver deres grunde. Her forsørger de at skjule sig fra de brutale tyrkiske soldater og finde føde i byens forladte butikker. Den ene familie er græsk-cypriotisk og den anden tyrk-cypriotisk.

Historien fortæller hvordan fjendskab kan blive til venskab på tværs af politiske skel når det gælder overlevelse.

Jeg er super imponeret. Bogen rummer en klassisk fortælling om kærlighed, storhedsvanvid, klasseforskelle, familiesammenhold og tro. Samtidig giver den en skildring af, hvordan ens liv kan ændre sig på et øjeblik på grund af storpolitiske magtspil og fjendskab. Man konfronteres med, hvor forfærdeligt det må være at se ens hjemby blive forvandlet til en krigszone – at se ens ejendele blive splittet ad –  at miste familie og venner eller miste viden om hvor de er og om de lever…

Bogen er velskrevet og jeg følte mig næsten som en tilskuer, i luftperspektiv.

Læs den – du kan i øjeblikket holde dig indendørs i læsehjørnet med god samvittighed!

God fornøjelse!

Julie

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fluesmækker / Flammesværd - Vriesea