Solopgang af Victoria Hislop - Boganbefaling

Vægteren i tårnet – Tillandsia Cyanea

Jeg faldt over denne plante, da jeg var en tur i Meny for nogle måneder siden. Jeg kunne ikke stå for den flotte blanding af farverne mørk grøn, violet og blå. Planten bliver herhjemme kaldt Vægteren i tårnet eller Vifteblomst.

Jeg købte min plante, da den var i fuld blomstring. Den var SÅ flot – indtil for et par uger siden. Den må være ved at afblomstre og er på nuværende tidspunkt mat i farven og uden blomster. Jeg håber på, at moderplanten vil efterlade nogle nye skud, som jeg kan omplante til sommer.

Derfor, får i altså kun 1 billede af min plante på nuværende tidspunkt.

Vægteren i tårnet kan også findes under navnet Bromelia, som er et samlenavn for alle de planteslægter, der hører til ananasfa­milien (Bromeli’aceae). De er alle kendt som fleråri­ge planter, der kun blomstrer en gang. Jeg blev klar over dette, da jeg skrev et indlæg om Fluesmækker planten, som er i samme familie. Fluesmækker / Flammesværd – Vriesea 

Min plante, er af arten Tillandsia cyanea. Den stammer fra Ecuador. Den har smalle, mørkegrønne blade, der danner en tæt roset. For enden af blomsterstiklen dannes et fladt lyserødt blomsterhoved. Jeg synes, at det ligner et slangehoved på afstand. Mellen årene på blomsterhovedet kommer der klare blå blomster. Blom­stringsperioden strækker sig over nogle uger mens selve blomsterhovedet kan bevare sin pryd i flere måneder.

Tillandsia er en stor planteslægt med mange arter, der er hjemmehørende i tropiske og subtropi­ske regnskove, ørkner og på subtropi­ske stepper. Nogle arter er epifytter, der vokser på træer, mens andre slet ikke har rødder og må optage både vand og næringsstoffer gennem over­hudens celler.

Epifytter er planter, der vokser på andre planter uden at tage næring fra dem. Planten, epifytten gror på, benyttes kun som voksested, for at epifytten kan komme op i lyset. Eksempler på epifytter er bregner, orkidéer og mange medlemmer af ananasfamilien, herunder Tillandsia og Vriesea.

Jeg har googlet mig frem til, at det botaniske navn Tillandsia er efter en svenske læge og botaniker Elias Tillands.

PLACERING

Vægteren i tårnet er en tropisk plante og kræver derfor så meget lys som muligt og en høj luftfugtighed. Lyset skal være filtreret, da den ikke tåler direkte sol.

VANDING

Vægteren i tårnet kræver en del vand. I vækstperioden skal der hele tiden være vand i bladrosetten og jorden skal holdes jævnt fugtig. Jorden må dog ikke være driv våd, da planten har et svagt rodnet, der let rådner. Det er derfor ideelt at have den i en potte med underskål, så det overskydende vand kan løbe fra, når planten har suget den mængde vand som den har brug for.

Hvis planten er gået i blomstring skal man undlade at vande den i bladrosetten. Vandet vil få blomsterstænglen til at rådne.

Da vi går foråret i møde er jeg igen begyndt at vande mine planter 1 gang om ugen. Derudover giver jeg alle mine planter gødning 1 gang om måneden i forår/sommer perioden. I sommerperioden kan det være nødvendigt at vande Vægteren i tårnet 2-3 gange om ugen for at holde jorden konstant fugtig. Vandet skal være kuldslået og helst kalkfrit.

I sommerperioden bør man jævnligt tilføre næring til planten. Når man gøder Vægteren i tårnet skal man være opmærksom på, at gøre det i pottejorden. Man må ikke vande med gødet vand i bladrosetten, da det vil dræbe planten.

Da Vægteren i tårnet stammer fra tropiske egne kan man med fordel tilføje planten fugt ved at give den en overbrusning med lunkent vand i bruseren (husk, ingen kuldechok her). Man kan også anvende en vandforstøver.

FORMERING

Formering af Vægteren i tårnet foregår på samme måde som Fluesmækker.  Planterne tilhører ananasfamilien (Bromelia) og blomstrer kun én gang. Det er en hel naturlig del af planternes livscyklus.

Efter blomstringen dør moderplanten langsomt. I den periode dannes der nye planter ved rodhalsen og den efterlader derpå oftest et par stiklinger. Stiklingerne udvikle sig til nye selvstændige planter.

Efter at blomsterstanden er visnet, skal man klippe den af nede ved bladrosetten. Men skal derefter fortsætte med at tilføre vand og næring til planten. Når stiklingerne er halvt så store som moderplanten, skæres de forsigtigt fra, så rødderne ikke beskadiges. Man kan derefter plante dem i separate potter og stille dem på en fugtigt og varm placering i 3-4 uger. Det kan gøres om sommeren, men stiklingerne skal være halvt så store som moderplanten før man separere dem. Når de nye planter er ompottet, kasseres moderplanten. 

Jeg afventer, at min plantes nye planter er store nok til, at jeg kan adskille dem fra moderplanten. Derefter må vi se, om jeg har heldet med mig.

VARIATION

I stedet for at bruge Vægteren i tårnet som en almindelig potteplante, har jeg læst, at man også kan fast­gøre den på et barkstykke eller plante den i en ståltrådskurv. Fordi planten er en epifyt, kan den ophænges på samme måde som fx epifytiske orkidéer.

 

God fornøjelse og god påske!

 

Julie

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solopgang af Victoria Hislop - Boganbefaling