Paradistræ – Crassula portulacea

Er det bare mig, eller stjæler hundelampen fokus …..

I dette indlæg vil jeg præsentere jer for mit paradistræ. Jeg har faktisk to, som begge stammer fra det samme modertræ. Begge mine planter, er som vist på billederne, stadig i beskeden pottestørrelse.

Jeg fik nogle stiklinger af en nær ven, som havde et stort paradistræ, der trængte til at blive beskåret. Hendes eget træ stammer fra en stikling fra hendes afdøde svigermors træ.
Af samme grund betyder mine paradistræer noget helt særligt for mig. En plante er en plante – men en plante med historie kan ikke bare erstattes på samme måde. Jeg har selv foræret nogle stiklinger fra min egen og jeg sørger altid for at videreformidle den gode historie. Det minder mig lidt om Hermankagen, hvis i kan huske den…

Planten er almindeligt kendt under navnet Paradistræ, Pengetræ, Jadeplante og Venskabstræ. Det er altid spændende, at undersøge planters ophav via internettet. Sjældent er der enighed og denne gang er jeg altså stødt på to botaniske betegnelser for Paradistræet. Henholdsvis Crassula Portulacea og Crassula Ovata. I min bog “Stueplanter i farver” hedder Paradistræet Crassula Portulacea. Ved opslag på google kaldes planten primært Crassula Ovata.

Jeg forestiller mig, at forvirringen kan skyldes, at Crassula slægten rummer op mod 200 forskellige arter. Arterne er variable, men nogle ligner også meget hinanden. Nogle trives i stenhaver, andre i sumpområder og så er der arter som Paradistræet, som kan vokse sig 2,5 m høj. Jeg har for nylig skrevet et indlæg om mit Horntræ – Crassula Coral, som er en anden art fra Crassula slægten.
Læs om Horntræet her : http://plantulie.bloggersdelight.dk/2019/12/09/horntrae-crassula-coral/

Paradistræet er en sukkulentplante, som stammer fra Sydafrika. Herhjemme er planten mest kendt som en almindelig robust stueplante i pottestørelse. I hjemlandet Sydafrika kan udendørs paradistræer blive op mod 2,5 m høje.

Paradistræet har en tyk stamme og en tæt forgrening. Bladene er tykke, blanke og rundagtige og har en smuk grøn farve, som changere til jadegrøn. Deraf har planten også fået sit kaldenavn Jadeplanten. Nogle Paradistræer kan udvikle et rødligt skær på kanterne af bladene, når de udsættes for meget sollys. Dette er ikke tegn på mistrivsel.

PLACERING

Paradistræet trives bedst, hvis det får maksimalt med sollys. Et sydvendt vindue vil være optimalt.
Jeg drejer jævnligt mine planter, da jeg har fundet ud af at de vokser meget i lysets retning.

Paradistræet er en utrolig nem plante, som kan overleve i de fleste rum. Hvis planten ikke får optimalt med sollys vil den dog miste dybgrønne farve og blive mat. Paradistræet kan ligeledes overleve ret lave temperaturer, men det tåler ikke frost.

VANDING

Paradistræet er en af de planter, som ikke kræver meget vand. Man kan med fordel vente til planten er ved at være helt tør. Derfor har jeg også succes med at plante den ene i en potte uden underskål.

Jeg vander alle mine planter 1 gang om ugen i sommerperioden og lidt sjældnere i vintermånederne. Derudover giver jeg alle mine planter gødning 1 gang om måneden i forår/sommer perioden. Her i vintermånederne holder jeg en pause med gødningen.

Hvis Paradistræet begynder at smide sine blade eller bladene begynder at hænge og blive brune så kan det være tegn på overvanding. Det er også en god ide at fjerne løse blade så de ikke ligger i pottejorden og rådner.

Hvis planten begynder at blive rynket i bladene så er det et tegn på undervanding. Der skal dog meget til, da planten opbevarer meget vand i sine blade.

Hvis man ikke ønsker at sit Paradistræ skal blive en stor plante, kan man spare lidt på gødningen. Man kan samtidig beskære det flotteste topskud, plante det i en ny potte og starte forfra.

FORMERING

Paradistræet er nemt at formere fra stiklinger. Dette kan man gøre ved at tage et sideskud eller et topskud fra stammen.

Planten indeholder meget vand, hvilket man kan se når det beskæres. Det minder lidt om en aloe vera plante og de afskårede ender kan godt væske lidt. Det er en god ide, at lade stiklingerne ligge og tørre i nogle timer før man planter dem i jorden. Her får stiklingen mulighed for at danne en lille hinde og har derfor bedre forudsætninger for at slå rødder og undgå sygdomme.

Hvis man vælger at beskære planten fra oven skal man være opmærksom på, at det ser lidt tosset ud indtil der igen begynder at vokse nye skud ud. Det ligner mest af alt et juletræ hvor man har skåret toppen af! (Øh, mangler der ikke noget…) Det kan dog være nødvendigt at beskære planten engang imellem hvis man vil holde højden nede.

Begge mine Paradistræer vokser ivrigt og jeg har efterhånden beskåret dem nogle gange. Jeg har både taget top- og sideskud og der er hurtigt vokset nye blade ud igen. Jeg vil anbefale, at man tager sideskud når det er muligt. Dette vil modvirke at planten vokser sig skæv og det ser ikke lige så markabert ud.

På billedet nedenfor ses mit 2 Paradistræ. Planten er lidt mindre end den anden men har flere små grene/blade. Jeg beskar den i toppen i foråret. Det er tydeligt at se forskel på de nye og de ældre blade, da de nye skud er blankere og mere lysegrønne. 

BLOMSTER

Paradistræet kan få store mængder af små hvide stjerneformede blomster i foråret. Det sker dog sjældent når planten gror i potte. Jeg har endnu ikke oplevet, at mine to planter har blomstret.

 

Hvis du er på udkig efter en nem og robust stueplante så få lige fingrene i et Paradistræ! 

 

God fornøjelse!

 

Julie