Solsøsteren af Lucinda Riley - Boganbefaling

Magtfulde mikrober af Oluf Borbye Pedersen – Boganbefaling

 – Hvad videnskaben ved om din krops skytsengle og dæmoner – og hvordan du får et bedste ud af den!

Jeg sidder lige og tænker… Hvad var det som gjorde, at jeg for 11 måneder siden bare måtte eje en bog om bakterier i tarmene…
Måske var det de flotte illustrationer? Eller måske blev jeg bare overbevist om, at bogen kunne give mig en brugbar viden. Havde jeg forudset, at verden ville blive ramt af en pandemi, som netop skyldes mikrober..? (næppe).

Jeg er i hvert fald virkelig glad for, at jeg ikke bare har læst bogen, men også ejer den. Jeg ved, at jeg kommer til at læse i den igen!

Borgen skrevet af danske Oluf Borbye Pedersen, som er verdenskendt forskningspioner inden for udforskning af menneskets egen arvemasse og de sundshedsfremmende bakteriers arvemasse. Den er skrevet i samarbejde med journalist Kristian Sjøgren.

Bogen er opdelt i 20 kapitler, som forvandler et seriøst og videnskabeligt emne til små læsevenlige historier. Sproget er humoristisk og med en dagligdags retorik, som gør at man tydeligt forstår hvad det hele handler om.
Jeg kan ikke lade være med at blive imponeret over, at man i en alder af 75 år kan levere så sprudlende en bog! Det vidner om, at Oluf er en person, som brænder for sit arbejde. FEDT.

Man får først og fremmest en introduktion til, hvordan vores kroppe er et univers af bittesmå organismer (mikrober).
Mikrober som bakterier, virus og svampe er overalt omkring os, på os og i os. Mikroberne påvirker vores helbred fra det øjeblik vi bliver født og vil følge os hele livet. De kan holde os raske, gøre os syge og slå os ihjel.

Jeg tror, at de fleste mennesker er ekstra bange for bakterier lige i øjeblikket.. Det er selvfølgelig med god grund så længe smitten med Convid-19 er i udbrud. Men måske vil denne frygt blive ved med at sidde i vores vaner efter pandemien er ovre..

Bogen understreger, at vi mennesker har brug for bakterier (selvfølgelig ikke en virus som Convid-19).
Langt de fleste mikrober og bakterier hjælper os med at holde tarmene velfungerende, immunforsvaret i det rigtige gear, huden sund og tænderne fri for huller. 
Alt hvad vi gør og ikke gør kan derfor påvirke vores sammensætningen af mikrober.

Inden for de seneste år har forskere fået mistanke om, at ubalance i vores mikrober kan være medvirkende årsager til f.eks. Alzheimer, depression, tarmsygdomme, astma, allergi, overvægt og diabetes. Forskningen er ny og håbet er, at man med en større viden og flere studier, kan vise nye veje til forebyggelse og behandling af sygedommene.

Oluf præsentere i bogen, hvordan vi hver især med en sund livsstil og et naturligt forhold til omgivelsernes mikrober kan berige og forstærke vores egne mikrober, så de livet igennem kan være med til at optimere vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

Han fokusere særligt på en grøn og fiberrig kost og henviser til sundhedsstyrelsens generelle kostråd.
Jeg finder det virkelig brugbart. 

Jeg synes, at det er en KÆMPE jungle at finde rundt i alle de madpræferencer, som man bliver præsenteret for i dag. Hver gang jeg går på Instagram bliver jeg i tvivl om hvorvidt det vil være sundere for mig at droppe nogle madvarer.  Spis Pæleo, spis glutenfri, spis laktosefri, spis vegetarisk, spis vegansk, spis keto …… 

Denne bog kommer ind på emnet og har gjort mig bevidst om, at min krop er unik. Derfor kan den ikke nødvendigvis lide det samme som din. Jeg skal være bedre til at se og mærke efter hvad den godt kan lide. 

I bogen får man opskriften på en grøn morgengrød. Den er fiberrig og skulle være god for tarmene.
Jeg vil afslutningsvis sige, at den ER god for tarmene.. Jeg kunne mærke systemet rumle allerede inden jeg havde spist op..

God fornøjelse 🙂

Mvh. Julie

Den grønne grød 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solsøsteren af Lucinda Riley - Boganbefaling