Omplantet - Zebrablad

The Power of Nunchi af Euny Hong – Boganbefaling

The Korean Secret to Happiness and Succes

Jeg har opdaget, at jeg bliver virkelig inspireret når jeg holder ferie og kommer væk fra mine vante omgivelser. Det var på en tur til Bornholm, at jeg bestilte “The Power of Nunchi” på Amazon. Jeg læste en boganmeldelse i et blad og blev lidt betaget af den tankegang som blev præsenteret. Det er første gang jeg køber en bog på engelsk. Det er også første gang jeg køber en bog om selvudvikling. Det er ikke sidste! 

Nunchi (noon-chee): ‘eye measure’, or the subtle art of gaming other people’s thoughts and feelings to build harmony, trust and connection.

Nunchi er et Koreansk begreb og fænomen. Det handler kort om at sætte sig selv og sine impulser til side og istedet rette sin opmærksomhed på omgivelserne. På den måde kan man træne sine intuitive evner til at aflæse situationer og sætte sig ind i hvad andre føler. Hvis man forestiller sig scenariet hvor en person kommer for sent til en fest og samtidig nervøst brager ind i rummet med en dårlig og upassende joke som ingen griner af. Personen finder efterfølgende ud af at den ene gæst lige har fortalt selskabet at hun er dødelig syg. Dette ville ifølge Euny Hong være en person med dårlig nunchi. Ved nunchi skal forstås at man bruger sine øjne og ører og på den måde undgår at optræde upassende.

Ifølge Euny Hong er Nunchi vejen til succes både når det gælder familie, job og kærlighedslivet.

Nunchi er et alment begreb i den koreanske kultur, hvor man italesætter det som “hun/han har hurtig/langsom Nunchi”.

Ifølge bogen opfostrer koreanske forældre deres børn efter den tro, at det er lige så vigtigt at lære dem om hurtig Nunchi som det er at gå sikkert over vejen. Med en god nunchi føles det som om verden er på din side. Uden en god nunchi risikere man at blive ramt af noget som man aldrig så komme.

Euny Hong præsentere 8 regler for hvordan man kan træne sig til hurtig nunchi. 

  1. Tøm dine tanker – slip din forforståelse og dine fordomme. Hvis du er forudindtaget har du svært ved at se hvad der faktisk foregår foran dig.
  2. Forstå din egen indflydelse – du er med til at ændre rummet i det øjeblik du træder ind i det.
  3. Når du ankommer et nyt sted – så husk at alle der er tilstede har været der længere end dig. Observer så du kan indhente information.
  4. Forspild aldrig din chance for at tie stille – Hvis du venter længe nok så vil de fleste af dine spørgsmål blive besvaret uden at du behøver at sige noget.
  5. Gode manerer eksistere af en grund – de er med til at sikre ro, stabilitet og grænser.
  6. Læs mellem linjerne – folk siger ikke altid det de tænker og det er deres privilegie.
  7. Hvis du kommer til at gøre noget forkert og det ikke var med vilje, er det ofte lige så slemt som hvis du gjorde det med vilje. Det vidner nemlig om langsom nunchi.
  8. Vær hurtig – hurtig nunchi er god nunchi.

Jeg synes personligt, at jeg har fået meget ud af at læse denne bog. Den sætter gang i min selvrefleksion og den er fyldt med gode eksempler. Og så er den SUPER fin.

God fornøjelse!

Julie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Omplantet - Zebrablad